Historie

Inwido etableres i Danmark i 2005, igennem overtagelsen af Storke Vinduer og Dansk Vinduesindustri. Sidenhen bliver også Outline Vinduer og Frovin Vinduer en del af selskabets virksomhed i Danmark - to virksomheder med historiske rødder i Danmark.

I 2008 opkøber Inwido Denmark KPK Døre og Vinduer og Combi Vinduet. KPK har en lang historik i det nordjyske og er en moderne produktionsvirksomhed, der leverer gode solide kvalitetsprodukter til danske håndværkere og deres private kunder i hele Danmark.

I 2011 bliver Pro Tec Vinduer i Holstebro en del af Inwido. PRO TEC Vinduer A/S er grundlagt i 1993 og er i dag anerkendt for sine specialtilpassede, slanke og elegante vinduer, døre og komplette facadeløsninger, der kombinerer stærk energiperformance, lavenergi, nye udtryksmuligheder og gode indeklimaer.

Seneste opkøb sker i 2014 med opkøbet af JNA og Spar Vinduer. Opkøbet er et strategisk skridt motiveret af et ønske om at være repræsenteret på det stigende marked for salg af vinduer og døre online. I 2014 køber Inwido Denmark 30% ejerandel af design- og udviklingsvirksomheden Art Andersen. Inwido Denmark og Art Andersen skal fremadrettet indgå i et strategisk og ambitiøst samarbejde omkring designkompetencer, udvikling og videreudvikling af produkter og sortiment fra Inwido Denmark.